Fjernarkiv

af Christian Stokbro Karlsen 

Om bogen

Fjernarkiv er inddelt i to suiter, der begge kredser omkring døden. I første suite gælder det døden som noget konkret. I anden suite er perspektivet forskudt til mere almene overvejelser over døden, og på den måde reflekterer de to suiter hinanden.

Om forfatteren

Christian Stokbro Karlsen debuterede i 2002 med samlingen Kerygma og har siden udgivet en række tekster primært i danske tidsskrifter. I 2010 udkom Affald på Jorinde & Joringel, og han er nu aktuel med sin tredje digtsamling Fjernarkiv.

Anmelderne skrev:

Som en del af forlaget "Jorinde & Joringels" årlige, samlede udgivelse af 12 digtsamlinger og lyrisk prosa foreligger nu en ny samling af Christian Stokbro Karslens lyrik emd titlen "Fjernarkiv". Samlingen er delt i to afsnit. Det fælles for dem er, at de begge forholder sig til det fjernarkiv, der venter os alle, døden.

Der er den forskel, at første del omhandler et konkret dødsfald, mens den anden forholder sig generelt til begrebet død.

Der er ikke megen opløftelse for læseren i Stokbro Karlsens beskrivelse af det konkrete dødsfald. Soveværelset lugter af skråtobak, og afdøde beskrives sådan: "Du var et mørkt, halvskaldet væsen, / der huserede dybt nede i en stol". Den arv, personen giver videre til fortælleren, som tydeligvis er en søn, er oplevelsen af svigt. Pungen er for længst ribbet for penge af vennerne, og opsparingen brugt til at kautionere for en fordrukken elskerinde.

I den generelle afdeling er synet på døden ikke mere fortrøstningsfuldt. Den kærlighed, døden skal opsummere, kan trækkes bedre i en af byens automater eller "i en gyde, der stinker af pis", som det formuleres af Stokbro Karlsen.

Selv om oplevelsen ikke var overvældende, så bør Christian Stokbro Karlsen ikke forvises til et fjernarkiv med sine digte.

Ole Møller