Serie III - anmeldelser

Anmelderne skrev:

I en alder af ukendte dimensioner
Der er mange kendte og beundrede Larsen'er. For eksempel Larsen med bolden og Larsen med guitaren, men der er kun en Digterlarsen, nemlig Marianne Larsen, der nu giver os et vue over sin produktion gennem årene.

At læse dette koncentrat af et forfatterskab var et glædeligt gensyn. Gid alderens dimensioner ikke forhindrer Marianne Larsen i fremtidig ordleg.

Ole Møller

Marmoleum
Hvis man som jeg nok kendte ordet "marmor", men stod undrende over for ordet "Marmoleum", så oplyses man i Marie Melchiorsens digtkantate med denne titel om, at det er belægningen på jegets køkkengulv, som kan blive flydende og altså blive et hav. Om det hele er fiktion eller virkelighed skal jeg lade være usagt.

Det er ikke tanken, at dette værk skal sættes i musik, selv om der både optræder solister og kor. Melchiorsen kalder det et melodisk læsedrama.

Det starter meget dramatisk med altens kamp mod stemmen, der fyldf af væske tynger hene til jorden. Og snart blander sopran, tenor og bas sig med mere eller mindre rablende indfald.

...

Men der er noget melodisk i galskaben, og det kan en musikalsk sprognørd da glæde sig over.

Ole Møller

Velskrevet og originalt læsedrama med fokus på forrygende leg med ord og betydninger. En dejlig læseoplevelse for alle, der elsker kreativ omgang med sproget.

Ann Luther Petersen

Fjernarkiv
Som en del af forlaget "Jorinde & Joringels" årlige, samlede udgivelse af 12 digtsamlinger og lyrisk prosa foreligger nu en ny samling af Christian Stokbro Karslens lyrik med titlen "Fjernarkiv". Samlingen er delt i to afsnit. Det fælles for dem er, at de begge forholder sig til det fjernarkiv, der venter os alle, døden.

Der er den forskel, at første del omhandler et konkret dødsfald, mens den anden forholder sig generelt til begrebet død.

Der er ikke megen opløftelse for læseren i Stokbro Karlsens beskrivelse af det konkrete dødsfald. Soveværelset lugter af skråtobak, og afdøde beskrives sådan: "Du var et mørkt, halvskaldet væsen, / der huserede dybt nede i en stol". Den arv, personen giver videre til fortælleren, som tydeligvis er en søn, er oplevelsen af svigt. Pungen er for længst ribbet for penge af vennerne, og opsparingen brugt til at kautionere for en fordrukken elskerinde.

I den generelle afdeling er synet på døden ikke mere fortrøstningsfuldt. Den kærlighed, døden skal opsummere, kan trækkes bedre i en af byens automater eller "i en gyde, der stinker af pis", som det formuleres af Stokbro Karlsen.

Selv om oplevelsen ikke var overvældende, så bør Christian Stokbro Karlsen ikke forvises til et fjernarkiv med sine digte.

Ole Møller

Efterliv

En stemningsfuld og symbolladet kortroman om en far og søn og deres møde og afsked.

Carsten Müller Nielsens fortælling giver mindelser om fx Jon Fosses Andvake, der også har tilsvarende forunderlighed og uhåndterbar stemning.

Poul Flou Pedersen